Allerede medspillernes meldinger og køb fra talonen kaster informationer af sig, som kan vise sig nyttige, når spillet er i gang.
Her er to eksempler, som begge stammer fra solo-spil: Et spil og et modspil. I Helges skole lærte eleverne helt fra starten ikke blot at spille små soloer, men også at spille mod dem. Stafetten skulle jo gerne bringes videre på kvalificeret vis!
Et spil der skal vise, hvordan man kan udnytte den information, man får af de enkelte spilleres meldinger, drejer sig netop om modspil mod en lille solo.
Karakteristisk nok runder Helge den meget lange pædagogiske udredning af med en personlig kommentar:
Dette spil rummer så mange faldgruber, at der er næsten umuligt for spillerne at gøre det rigtige hver gang. Sagt på en anden måde: Sådanne små soloer vinder (for) ofte. Parentesen om ”for” skal læses eller udelades efter temperament. Personligt mener jeg, at hverken ”for” eller parentes skal være der. Den slags skal belønnes – og i de efterfølgende spil, er modstanderne ofte usikre og laver fejl.
I denne solo udnytter spilfører, at han kan regne ud, hvor mange trumfer modspillerne sidder med på hånden.