Knud kommer fra Vejenrød, og der kom han tidligt i l´hombreskole. Allerede da han var en halv snes år, havde han lært at spille l´hombre, og han fik især øvet sig hos sine naboer, som var to gamle mennesker, der ikke plejede omgang med ret mange.

– Så de var jo lykkelige, når jeg kom. Vi havde det gevaldig hyggeligt, selv om vi ikke spillede om penge, for det havde man ikke dengang. Men det værste var, når man skulle hjem over marken, og det var tåget. Det kunne sgu godt være lidt vildsomt, for der var ikke noget lys, husker han.

Hygge og spænding
Knuds glæde ved l´hombrespillet skyldes både hyggen og spændingen.
– Det er udfordringen, for der er virkelig taktik i det, og man ved ikke, om det lykkes. Jeg kan godt lide, at det er spændende, siger han.

Fødselsdagskagemand
Begge dele genfandt han, da han i 60´erne efter en lang pause igen begyndte at spille l´hombre, denne gang på Humlebæk Skole.
Her blev der bagt fødselsdagskagemænd, og hvis der ikke var nok spænding omkring spillebordet, så kom det i rigt mål både før og efter spillet.

Rød folkevogn
– Jeg kørte med en anden derhen i en rød folkevogn. Han var ikke altid lige mobil, så han tog nogle kæmpe sving, men det var meget hyggeligt, erindrer Knud Olsen og ler hjerteligt ved mindet.

Kammeratskab
Knud har været mere aktiv ved spilleborget i nogle perioder end i andre. I nogle år spillede han mest lidt privat, men efter at han flyttede til Hillerød for en del år siden, og både kom i klub og spillede på Helge Schous fabrik, har kortspillet været en fast – og betydningsfuld – del af hans liv.

– Man opbyger lidt af et kammeratskab på denne måde. Og kammeratskab og naboskab er vigtigt for mig, understreger han.