Peter Friis til fødselsdagsturnering i København.
Peter Friis er vokset op i Fåborg, men flyttede efter skolen til København og spiller i dag l´hombre i københavnerklubben 1935, se hjemmesiden.
– Det er mere normalt at spille l´hombre på Fyn og i Jylland end i København, og der er der også en del unge, der spiller det, fortæller han, men korrigerer hurtigt sig selv:
– Der er i hvert fald nogle unge, der spiller l´hombre, retter han, hvorefter han kommer til at le, fordi det han i virkeligheden mener, er, at der er flere end én, der spiller det – og ikke som i København, hvor Peter er ganske alene om at repræsentere sin generation, i hvert fald i det mere organiserede l´hombremiljø.
Familiefar
Faktisk er Peter som etableret familiefar med to små drenge ikke helt grøn selv, men i København er l´hombrespillere under 40 lidt af et særsyn, og hans 35 år ligger en del årtier under gennemsnitsalderen i L´hombreklubben 1935.
Interessant indspark
Det generer nu ikke Peter at være klubbens benjamin.
– Jeg synes, det er sjovt at spille i klub. Men jeg kan også godt forstå, hvis der er nogle, der undrer sig over, at jeg synes, det er hyggeligt at mødes med nogle, der er et lidt andet sted i livet, end jeg selv er. Men det er interessant at få det indspark også. Man har sine venner, som man omgås på en bestemt måde, og så har man sin kortklub, hvor der er et helt andet miljø. Det synes jeg egentlig, er meget livsbekræftende, siger han.
Højt på nørdeskalaen
Selv om l´hombre ikke er en udbredt aktivitet i hans omgangskreds, bliver der ikke set skævt til Peters hobby.
– Mine venner synes, det er sejt, at jeg spiller l´hombre – på en eller anden nørdeskala ligger det nok temmelig højt. Det er jo et meget tænksomt spil, hvor du træner din analytiske sans, og jeg tror, at de tænker, at det godt nok er et ret nørdet spil, fortæller han.
Stablede penge
Sin lave alder til trods er Peter en erfaren l´hombrespiller, og allerede som 10-årig begyndte han at følge med sin far, når denne skulle ud og spille l´hombre med sine venner.
– Så sad man der ved siden af og stablede pengene og kikkede på, mindes han. Opmærksomt, skulle det vise sig, da han efter at havde siddet længe og kigget på en dag blev smidt ud på dybt vand.
Jamen, kan du spille?
– Jeg var ude at besøge en dreng til en af de andre fædre i min fars vennegruppe, da gruppen kom for at spille kort. Der var en del afbud, så vi blev sat til at spille med, og da aftenen var gået, havde jeg vundet. Da jeg stolt ringede hjem for at fortælle min far, at jeg havde været med og vundet mest, svarede han bare: Jamen du kan da ikke spille l´hombre, kan du det?, husker Peter og konkluderer:
– Det viser meget tydeligt, hvor meget man lærer ved bare at sidde ved siden af og følge med. Jeg blev også selv lidt overrasket, men jeg vidste jo godt, hvad de andre plejede at melde.
Indhentet af fortiden
Efter sin spektakulære debut som l´hombrespiller blev Peter lært op i kortspillet på mere direkte facon. I landsbyen Diernæs lidt uden for Fåborg mødtes man om l´hombrebordene en gang om måneden, idet de dygtige spillede i et rum, mens Peter sammen med andre mindre trænede blev lært op i et andet rum.
– Det er meget sjovt, når jeg i dag er ude til turnering med nogle fra min egen klub, møder jeg af og til nogle af dem, der var med til at lære mig op dengang, fortæller han.
Høj risikoprofil
Et sjovt spil l´hombre er for Peter typisk et spil, hvor han satser og melder noget på sine kort, som han med stor sandsynlighed vil tabe, men som han alligevel vinder, fordi kortene sidder mærkeligt – eller fordi han får narret en modspiller til at spille noget forkert ud.
– Jeg har en høj risikoprofil, konstaterer han og forklarer:
– Hvis man ikke rigtig har nogle muligheder for at begå sig i turneringsregnskabet, og det kan man relativt hurtigt se, så har man glæden ved at spille de her sjove spil. Derfor kan jeg godt gå kruk mange gange.
Klubrekord
Strategien kan imidlertid også give pote, og Peter kan prale af at have klubrekorden på 194 pinde vundet på en aften. (Man lægger ud med 75 pinde i L´hombreklubben 1935, der – i øvrigt i sjællandsk sammenhæng som de rene purister – følger DLU´s regler.)