Det gamle spil er endnu ikke kommet ind under “loven til beskyttelse af udryddelsestruede kortspil af karat”, men det haster med at få oplært nogle interesserede, der kan bringe stafetten videre. (Fra Helges artikel i Villabyerne)

I julen 1989 rykkede Helge Schou. Hans planer om at slå et slag for det ædle kortspil tog fart, og de var helt i tråd med hans hang til store armbevægelser: Han åbnede en l´hombreskole!

PR-tromme
Så der skulle slås på pr-tromme for foretagendet, og det rettede sig først mod distriktsbladet Villabyerne, der udkommer i Gentofte-området. Her lå Helges hus, som lagde lokaler til undervisningsaktiviteten. Helge sendte en annonce ind, som han afsluttede med en lille opfordring til layout´et:

Hvis slutbogstavet E i l´hombre samt S´et i skolen kunne få en indramning – uden at ødelægge hele ordet, vil det være ekstra flot.

Næste trin i pressearbejdet var redaktionel omtale af det nye initiativ, og dengang som nu hjalp det, hvis man kunne henvise til en annonce – og selv havde skrevet artiklen:

Jeg har i dag faxet ovenstående annonce til Fax, og jeg vil være meget glad, om Redaktionen kunne finde plads til en omtale – naturligvis allerhelst en tekst som denne…

Exam. handelsfaglærer
Det kunne redaktionen heldigvis godt, og så blev læserne nord for København orienteret om tilbuddet om oplæring i “det vidunderlige kortspil” af exam. handelsfagslærer Helge Schou, som gennem 30 år har haft en drøm om at starte en l´hombreskole,  men først nu har fået tid til at realisere den.

Begejstring i undervisningen
Læserne fik også at vide, at “mange elever gennem årene har oplevet hans begejstring i undervisningen” – og når han nu skal til at undervise i sin hobby, venter der dem  “nogle spændende, indholdsrige timer”.

Høje forventninger
Omtalen gav hurtigt pote, og Helge sendte et brev ud til “de mange begejstrede mennesker”, der havde ringet til ham, og hvis forventninger han vil “gøre sit allerbedste for at leve op til”.

 

Ingen hovedpine
I brevet gør han rede for undervisningsprogrammet og lover eleverne at tage den med ro i starten: “Vi skal have det rart, vi skal ikke hjem med hovedpine”. Han stiller også i udsigt, at “alle der selv arbejder med, vil få lært at spille l´hombre, så det ikke bliver mine elever, der bliver “sorteper”, når de spiller privat bagefter”.

Den store indvielse
Om undervisningen kunne leve op til dette løfte, melder historien ikke noget om, men Helge var i hvert fald tilfreds med sin elevskare. I en skrivelse ved l´hombre-semesterets afslutning i april 1990 fortæller han dem, at “når jeg tænker på den begejstring, I har lagt for dagen fra den første time, føler jeg det, som en missionær må have følt det, hver gang han fik indviet en uvidende i den rette tro”.

Formanende ord
Og så blev eleverne sendt ud i livet med læremesterens formanende ord: 

1. Lad være med at jamre over dårlige kort. Livet er for KORT til den slags.
2. Husk at melde små soloer!
3. Husk at lade makkeren få lov til at købe. Når man sidder ved et bord, lader man heller ikke en tom tallerken gå videre til sidemanden.
4. I l´hombre er der ingen regler, der gælder hver gang.
   GOD FORNØJELSE!

Ekstranummer fra solisten
Fascination, spænding og underholdning var tre af Helges favoritredskaber, når han skulle gribe ned i sin pædagogiske værktøjskasse, og han optrådte selv gerne på slap line. Men sigtet var hele tiden at øge elevernes l´hombrekompetencer.  Et eksempel er dette (nøje planlagte!) ekstranummer ved sæsonafslutningen (1990), hvor eleverne bliver introduceret til fænomenet narrestreger.
Klik her for at læse mere. 

Undervisningsmaterialet
Helge gjorde meget ud af undervisningsmaterialet, som han selv udfærdigede. Især var han omhyggelig med at illustrere de forskellige pointer ud fra konkrete spil.
Klik her for at læse mere.

Gotisk l´hombrelekture
I sin iver for at lære sine elever at spille en god l´hombre kunne Helge også finde på uddele undervisningsmateriale med gotisk skrift med begrundelsen:

Hvorfor skulle jeg opfinde den dybe tallerken, når det er gjort så glimrende for 130 år siden?