“Der findes næppe kortspil, hvor overmod straffes hårdere end i l´hombre, ligesom overdreven forsigtighed er en mindst lige så sikker måde at tabe på.”
Sådan lyder en af Henriks erfaringer med l´hombre. Læs hele hans beretning om, hvordan han blev l´hombrespiller, og hvorfor han er så glad for netop dette spil under fotoet.
Hver torsdag spiller Henrik (nr. to fra højre) privat l´hombre i Ringsted hos Kaj Vallebo. Der er seks deltagere i spillet, der foregår ved, at der er to spil i gang samtidig. For bordenden (nærmest) sidder Kaj Vallebo, der nu er 91 år. Han fører regnskab med begge spil og følger med i begge spil. Kaj vinder stadig mere end nogen af de andre, men han har også spillet jævnligt siden han var 14 år. Ved den anden bordende sidder Bjarne Philipsen, der er primus motor mht. alt der har med l´hombre at gøre i Ringsted. Det er Bjarne, der de sidste fem år har fået spillet i gang i Ringsted. De spiller efter ”Høm-reglerne”, der nok er med lidt mere hasard end de fleste andre regler med narrestreger. Reglerne er lokale og er anvendt stort set uændret mindst de sidste 80 år. De er vedhæftet nederst på siden. (Klik for større foto.)
Henrik fortæller:
Hvornår blev jeg interesseret i l´hombrespillet?
Faktisk stammer interessen fra tiden fra min barndom og ungdom, inden jeg lærte spillet.
Højtidelig bridge – morsom l´hombre
Jeg voksede op på en forpagtergård, hvor min far var forvalter og min farfar forpagter. Dengang blev der ved alle større selskabelige lejligheder spillet kort efter middagen. Det var både bridge og l´hombre. Ved bridgebordene var der dyb koncentration og stilhed, medens der ved l´hombrebordene var vældig morskab.
Misundelig på fætrene
To af mine kun lidt ældre fætre kunne spille l´hombre, allerede inden de var konfirmerede, og de fik lov at spille med. Det var jeg ikke så lidt misundelig over. Værre blev det, efter at de var konfirmerede. Nu kunne de sidde og spille l´hombre med omegnens godsejere og samtidig ryge cigarer. Mine forældre spillede ikke l´hombre, så jeg fik ikke dengang lært spillet, selvom jeg havde vældig lyst til det.
Ingen jagt uden l´hombre
Så gik der mange år med familie og arbejde. Først da jeg blev 57 blev l´hombre pludselig interessant igen. Efter en middag ved et årsmøde kom jeg i snak med Jørgen Larsen fra Tølløse. Vi talte om jagt, og Jørgen skulle sammen med nogle venner skyde kronhjorte i Skotland, men havde en ledig plads, som han hidtil ikke havde fået besat. Kriteriet for deltagelse var imidlertid, at man kunne spille l´hombre.
Hov, ikke mausel – men l´hombre!
Måske var det blevet lidt sent på natten; men jeg forklarede, at jeg havde spillet l´hombre for mange år siden, men skulle have det frisket en del op. Det var godt nok til at komme med til Skotland. Næste dag fandt jeg ud af, at jeg havde forvekslet l´hombre med Mousel, så nu var der ikke andet at gøre end at få lært spillet.
Lige netop bestået
I reolen havde jeg en bog om l´hombre, og på nettet fandt jeg Glieses program ”Nettrainer”, og på den måde lærte jeg turneringsreglerne for l´hombre. Jørgen inviterede så til et prøvespil, hvor det viste sig, at man spillede med masser af ”narrestreger”. Det gik ikke godt; men det gik.
L´hombre i Skotland – og i Ringsted
Turen til Skotland var pragtfuld. Tidligt op på jagt, hjem til morgenmad og så et par timers søvn efterfulgt at 3-4 timers l´hombrespil, så jagt igen til solnedgang, aftensmad og l´hombrespil til midnat – en uge i træk. Det var herligt, men da jeg kom hjem gik der et par år inden jeg fandt ud af, at der i Ringsted kan spilles l´hombre to gange om ugen på Hyldegården. Her fik jeg endelig mulighed for at spille l´hombre igen og er fortsat med at spille et par gange om ugen.
Overmod straffes
L´hombre er et fantastisk spil, som man aldrig bliver færdig med. Der er altid noget nyt at lære. Spillet er en herlig blanding af hasard og evnen til at melde og spille kortene. Der findes næppe kortspil, hvor overmod straffes hårdere end i l´hombre, ligesom overdreven forsigtighed er en mindst ligeså sikker måde at tabe på.
Element af hasard
Elementet af hasard ligger for det enkelte spil i kortkøbet; men set over mange spil er kortkøbet jo underlagt sandsynlighedsregningens love. Det er imidlertid ikke hovedregning, og uanset hvad afhænger udfaldet af de enkelte spil af, hvordan kortene er fordelt og spilles. For mig, der ikke er specielt god til at huske kort, er det en fordel, at der kun er 40 kort, hvoraf de 27 er i spil, ligesom det ikke at have en fast makker gør spillet mere uforpligtende.
Nye vinkler – nye bekendtskaber
Man kan alt efter humør afprøve nye måder at spille på, uden at det går ud over andre end en selv. Netop det ikke at have fast makker betyder, at man kommer til at spille med mange forskellige. Det giver nye vinkler på spillet, og man lærer en masse nye mennesker at kende.
Evnen bevares
Selvom jeg nu har nået folkepensionistalderen, er jeg stadig blandt de yngste spillere i Ringsted. Sådan ville det næppe være i ret mange andre sammenhænge. Det forunderlige er, at evnen til at spille l´hombre tilsyneladende bevares omtrent uændret til højt op i alderdommen. Så alt i alt er der mange gode grunde til at spille l´hombre.