På Dronningens Kovang et stenkast fra Fredensborg Slot med udsigt ud over Esrum Sø lå Helges rundstokfabrik.
Også metal
Det var primært Helge og hans søn Thomas, der drev fabrikken, som med tiden fik udvidet produktporteføljen, så denne også omfattede fx metalvarer.
L´hombre i bagkontoret
Fabrikken havde imidlertid endnu en kvalitet: I et bagkontor kunne man spille l´hombre og ryge: pibe, cigaretter og cigarer – især cigarer! – uden at det generede nogen.
– Det var udmærket at spille på fabrikken, hvis bare ikke telefonen ringede for mange gange, fordi der var nogen, der skulle have et tilbud på nogle lægter eller rundstokke. Men så kunne man jo tænde for piben imens, fortæller Knud Olsen. Efter en kort, men eftertænksom pause tilføjer han:
– Hvor var der røget i det lokale, det var så grusomt. Vi kunne jo ryge to store cigarer på de der fire timer.
Cigartåger
Helges søn Thomas kunne ikke være mere enig. I pausen var det ham, der stod for serveringen af kaffe og småkager.
– Der var tyk tung luft derinde fra cigarer. Det var nærmest som om, man skulle skære sig igennem med en paletkniv, når man åbnede døren, for at finde ud af hvor bordet var. At Helge i det hele taget kunne klare det med hans lunger, det er imponerende. Han var den eneste, der ikke røg jo, siger han og ler.
Fint indgangsparti
Når Thomas kom på job tirsdag morgen, blev han mindet om gårsdagens fornøjelige l´hombre-samvær, allerede inden han satte nøglen i hoveddøren.
– De havde det med at tømme askebægrene lige ude til højre for hoveddøren. Så det der skulle være vores fine indgangsparti, der ligger der så aske og skodder, som jeg kunne gå og fjerne. Det var knap så lækkert, husker han.
Hør her, hvordan Thomas husker det syn, der mødte ham, når han kom på arbejde dagen efter Helges l´hombrespil:
Helges fabrik har en usædvanlig spændende fortid. Læs om den her
Spændende test
Man kunne ikke komme lige ind fra gaden og og sætte sig ved Helges runde l´hombrebord.
– Første gang jeg var nede og spille kort på rundstokfabrikken, kunne jeg mærke, at han skulle prøve, om han kunne bruge mig. Man blev ikke sådan anerkendt med det samme, fortæller Knud Olsen, der synes, det var spændende:
– Det var noget helt nyt, der skete virkelig meget. Man faldt ikke i søvn, men man var jo lidt forsigtig i starten.
Helges hasard
– Han skulle se, om man rummede evnen til at omstille sig til de regler, han havde udviklet. Der var mange flere spil med ruder syv og ruder es, og så kunne man købe to til ouvert og den slags, forklarer Mogens Ludvig og tilføjer, at der engang havde været en med, som ikke kunne få det ind i sit hoved. Han mente, at det der foregik nede hos Helge, var det rene hasard.
L´hombrens sjæl intakt
– Men det var det jo ikke. Det var en forbedring af l´hombren uden at tage l´hombrens sjæl væk, understreger Mogens Ludvig og forklarer:
– Det er en slags udvidet tourne-spil, som Helge har lavet for, at det skulle være lidt mere interessant. Men han lavede det af de fine spil. Du kunne for eksempel ikke melde ruder 7 og så slå en solo. Så l´hombren står helt rent. Der er intet, der kan slå de fine honnørspil.
Livsfarlig modspilsteknik
– Der er for eksempel den der nolo, hvor du sælger to, køber tre, smider en, spiller ud og derfra drejer mod en ouvert, siger Knud Olsen.
– Derfor er vi jo livsfarlige, når der er meldt ouvert ovre i Birkerød l´Hombreklub, for vi er jo vant til at spille mod en ouvert, det er der ikke mange, der er, supplerer Mogens Ludvig og fortsætter:
– Det er et mægtig godt spil at være trænet i fra hverdagen, når man skal til turnering. Man ser ofte, at folk bliver fuldstændig blinde, når de der kort bliver lagt ned. Og vi laver jo alle sammen fejl, men vi laver færre fejl, fordi vi spiller det jo fire-fem gange hver gang. Vi har øvet en modspilsteknik.
Klik for Helges l´hombreregler