Sådan spiller du l´hombre

Al begyndelse er svær. Det gælder også her.

Denne bog skulle gøre det lidt lettere at nå ind til l´hombrens “sjæl”. Er man først nået dertil, er der ingen vej tilbage. L´hombren vil være med til at give hverdagen kulør, spænding, hjernegymnastik og latter sammen med gode venner.

Sådan skrev Helge i forordet i manuskriptudkastet til sin bog. Læs hele forordet her

Helge nåede ikke at lave en sammenhængende introduktion til l´hombrespillets regler, men eleverne i hans l´hombreskole fik brudstykker at se af det, der var tænkt som den første del af hans bog. Sammen med den anden del med sjove spil, skulle den blive til en guide hen til l´hombrens sjæl, (hvorfra der ingen vej er tilbage).

Heldigvis er der andre kilder til l´hombrespillets regler. Nedenfor findes et lille udpluk af dem.

Personlig intro
Som Helge skriver, kræver det en indsats at lære at spille l´hombre, selv om det langt fra er uoverkommeligt. Hvis du har kendskab til spil som bridge eller whist, er du allerede godt på vej.  I dag er der flere klubber landet over, der – i stil med Helges l´hombreskole – gerne lærer interesserede op i l´hombrespillet. Kontakt evt. Dansk L´Hombre-Union eller tjek din lokale klub på nettet.

Selvstudie
Stilling L’Hombreklub har gjort bogen: L´hombre – et fornøjeligt og udfordrende spil  af Hans Frederik Christensen tilgængelig fra sin hjemmeside. Bogen indeholder såvel en indførelse i l´hombrespillet for begyndere som en samling af interessante spil for mere rutinerede spillere. Dvs. præcis den læst, som Helge forestillede sig sin bog skåret over.

Virtuel intro
På nettet finder man andre glimrende introduktioner til kortspillet, se eksempelvis her
(af Leif Hansen):

  1. Kortrækkefølge   (Læs Helges mindre prosaiske forklaring her.)
  2. Spilleregler
  3. Meldinger
  4. Modspil

Lidt øvede
Inspiration til spillere, der kender de grundlæggende regler og er interesseret i turneringsspil (af Niels Erik Olsen):

  1. Meldinger
  2. Spil
  3. Modspil

Spil en bedre l´hombre
Helges egen yndlingslekture om l´hombre var Tage Maigaards: Spil en bedre l´hombre. Bogen var efter Helges mening “formentlig det bedste, der er udgivet i DK om l´hombre.” Dog med tilføjelsen (træerne vokser jo heller ikke ind i himlen): “Derfra og til at sige, at bogen kun indeholder “guldkorn” er der et langt stykke…

Nettræneren
Et godt instrument til at øve reglerne er Henrik Gliese Pedersens NetTrainer.
Som egentlig lhombremodspiller har den sine begrænsninger, eksempelvis har den ikke så meget sans for fordeling af stik. 

lhombre_001

Lhombrehygge i København – efterår 2014. Læs mere på hjemmesiden https://lhombre1935.dk